Asset 4

WordPress hjemmeside: Alt du skal vide

Før vi hopper ind i WordPress universet, vil vi gerne fortælle dig om, hvad du kan forvente af guiden. 

Først og fremmest er det vigtigt at fortælle, at denne guide dækker over alt det vigtigste inden for WordPress. Vi har sammensat det mest centrale materiale i én guide. Vores mål er at lære dig alt om, hvordan du selv kan håndtere og bygge din egen WordPress hjemmeside. Vores erfaring siger os, at man bedst lære med video, da man rent faktisk kan se, hvordan det skal gøres. Derfor har vi udarbejdet mere end en håndfuld videoer, kombineret med en masse tekst, som vil gør dig til en WordPress mester.

Hvorfor er WordPress populært?

Over 400 millioner mennesker besøger en WordPress hjemmeside månedligt. Det svarer ca. til 39.6% af alle hjemmesider i verden. 

Grunden til WordPress er så populært skyldes en blanding af flere faktorer. Til at starte med, benytter mange WordPress fordi det er et simpelt blogværktøj, men det er meget mere end kun det. 

Fordi WordPress er gratis, giver det alle mulighed for at forbedre og redigere sin hjemmeside efter ens egne behov. WordPress indeholder tusindvis af gratis temaer og funktioner, som begyndere kan anvende. ifølge vores mening er WordPress et begyndervenligt program, men det vil kræve en smule researcharbejde, før du starter. Det kommer man ikke uden om. Alle disse gratis temaer og funktioner giver dig mulighed for at bygge alle typer af hjemmesider. Det kan variere alt lige fra simple blog hjemmesider til webshops. 

Som ejer af en WordPress hjemmeside, har du muligheden for at tilgå det store fællesskab af entusiaster. Du kan gennem dette fællesskab stille spørgsmål og få hjælp af WordPress eksperter. I disse fora og diskussionsgrupper er der tusindvis af materialer tilgængelige i tilfælde af, man mangler svar på diverse spørgsmål til WordPress. 

Hvad er et CMS?

CMS står for Content Management System. Med andre ord er det et program der styrer, udarbejder og redigerer digitalt indhold. 

For eksempel i WordPress er det muligt at oprette forskellige administrative brugere, hvor hver bruger har en bestemt rolle. Det vil sige, det er muligt at give brugerne forskellig grad af styring, redigering og kontrollering af indholdet på WordPress.

Med et Content Management System har du også mulighed for at uploade videoer, fotos, lyd og kode selv (hvis der er behov for det). 

Fase 1: Installer WordPress

Du har flere muligheder for at installere WordPress. Først og fremmest kan du gå ind på WordPress.com og hente filerne der, og installere på en server via en File Transfer service såsom FileZilla. Dette kræver, du har en online server eller en lokal server. Processen er som sådan ikke så kompliceret, hvis du er vant til at lege med IT. 

Omvendt hvis du ikke er så vant til at lege med IT, kan det være en idé at bruge en webhost, som desuden også tilbyder, du kan købe dit domæne og mail derigennem. Fordelen ved at bruge et webhotel er, at de tilbyder såkaldte one-click installationer. Her skal du, som navnet antyder, blot klikke på én knap, og så er du i gang. Der kan godt være lidt teknisk, du skal igennem, men det er væsentligt nemmere end selv at gøre det. 

Vi anbefaler, du enten bruger simply.com, one.com eller flywheel. Vi bruger sidstnævnte sammen med simply.com, da FlyWheel har optimeret deres servere udelukkende til WordPress, hvilket sikrer hastighed samt sikkerhed. 

Derudover giver Flywheel dig en række premium funktioner, som de andre ikke har. Eksempelvis, du kan lave en skabelon af en WordPress side, hvor du installeret alle de plugins, du gerne vil have, og så bruge denne, hvis du laver en ny hjemmeside. Yderligere har de en “staging” funktion, hvor du kan oprette en kopi af den live side, og arbejde på stagingen, hvis du vil teste nyt design eller funktioner af. 

Selve installationen

Når du har fået styr på, hvordan du vil installere filerne, går du automatisk i gang med selve processen. Her bliver du ledt igennem alt fra, hvilken mail, du vil bruge, brugernavn, password samt navn på siden. Processen er den samme uanset om du installerer manuelt eller one-click via webhotel.

Ovenstående kan måske se lidt forvirrende ud, men heldigvis hvis du installerer på en one-click installation, bliver dette ofte udfyldt automatisk. Ellers skal du selv finde informationen i din database, som enten er online eller lokal.

Database Name er selve navnet på databasen, hvor du installerer WordPress. Bare kald det som billedet foroven.

Username er brugernavn på selve databasen.

Password er selve databasens kodeord.

Database Host er værten. Hvis det er lokalt, skriver du localhost. 

Table Prefix lader du blot være “wp_”. Eneste tidspunkt, du kan ændre denne, er hvis du eksempelvis har en installation installeret i forvejen på din database. I dette tilfælde kan du kalde den for “wp_xhjemmeside”.

Her vælger du sproget på hjemmesiden, som i dit tilfælde højst sandsynligt er dansk. 

Her udfylder du titlen på din hjemmeside, dit brugernavn, din adgangskode og ikke mindst din email. Emailen du smider på her, bliver administrationsemailen for siden. Search Engine Visibility har noget af gøre med, om du ønsker, Google og andre søgemaskiner skal gå i gang med at indeksere din hjemmeside med det samme, eller du vil vente til senere. Her er det svært at anbefale, hvad du skal gøre, da det afhænger af din SEO situation. Generelt gør vi dog internt, at vi har visibility fra, eller det man kalder no-index, for hele siden. Først når vi er færdige med at udvikle, sætter vi det til igen.

Når du er færdig, får du denne besked. 

Hvis du stadig har det svært med at installere WordPress, anbefaler at du læser mere om det på siden: Lav din egen hjemmeside i WordPress.

Fase 2: Naviger i WordPress

Når installationen er fuldført, skal du logge ind i WordPress administrator dashboard. 

Hvis du er tvivl om, hvordan dette gøres, skal du blot tilføje wp-admin til slut af dit domænenavn:

ditdomæne.dk/wp-admin

Denne URL vil sende dig hen til en login side, hvor du skal indtaste dit brugernavn og adgangskode. Husk, at du har indtastet dit brugernavn og adgangskode i forrige afsnit (installationen). 

Efter du har logget ind, vil du lande på kontrolpanelet, som også kaldes for dashboard. Dit kontrolpanel giver dig et overblik over hele din hjemmeside og består af tre dele: 

  1. I øverst af kontrolpanelet har du en værktøjslinje. Den indeholder links til de mest anvendte funktioner og værktøjer, som WordPress tilbyder. Denne værktøjslinje viser også meddelelser som opdateringer. 
  2. I venstre side har du din navigationsmenu. Denne navigationsmenu kan varierer alt efter, hvad du installerer af plugins og funktioner. Hvis du holder markøren over bestemte menupunkter, vises der ofte underemner med yderligere elementer i menupunktet.
  3. Arbejdsområde.

Første gang du logger ind på WordPress kontrolpanelet, vil du få vist nyttige og brugbare links til at komme i gang med WordPress. 

Hvis du har brug for at installere

WordPress content

Nu skal du i gang med at lave indhold til din hjemmeside. Men måske undrer du dig over, hvad forskellen er på et indlæg og side?

Svaret er enkelt. WordPress indlæg kan kategoriseres, arkiveres og tags. I modsætning til et indlæg er en side statisk og de har ikke kategorier eller tags. For eksempel skal du bruge menupunktet “sider” til at lave din kontakt os eller om os side. 

Lav et indlæg

Når du skal lave et nyt indlæg, skal du trykke på tilføj nyt under indlæg.

Du vil derefter blive sendt videre hen til en side, hvor du kan redigere dit indlæg. Det første du skal gøre er at indtaste en titel til dit nye indlæg. 

Dernæst skal du udfylde siden med indhold. Hvis du vil formatere din tekst, skal du bruge værktøjslinjens muligheder. 

I højre side af siden kan du se de forskellige bokse af funktioner, hvor du har mulighed for at kategorisere og arkivere indlægget.

Lav en side

Når du skal lave en ny WordPress side, skal du holde markøren over menupunktet sider og trykke på ny side. 

Du vil derefter blive sendt ind til en identisk side, som i forrige afsnit “lav et indlæg”, hvor du har mulighed for at indtaste titel og indholdet. 

Du vil måske også bemærke, at WordPress sider ikke har tags og kategorier, som indlæg har. I stedet for har WordPress sider en funktion som kaldes attributter. Under attributter kan du inddele dine sider i rækkefølge, hvilket er relevant i tilfælde af, at du ønsker at have mange sider under et overordnet emne.

WordPress temaer

Noget af det fantastiske ved et open-source system er, at du ofte får helt vildt mange valgmuligheder. Dette gælder i høj grad også, når det kommer til temaer. Du kan, gratis, downloade et væld af forskellige templates. 

Her i 20-nullerne vil vi dog ikke længere anbefale, at du baserer hele din hjemmeside på et tema ud fra, hvordan temaet ser ud i forhold til udseende. I stedet handler det om hastighed, sikkerhed og funktionaliteter. 

Internt hos TRIBE Media er vi gået hen kun og bruge Elementor Pro, hvilket gør, vi benytter os af temaet Hello Elementor. Det er et clean-tema, hvor der kun er det allermest nødvendige, hvilket gør det til et utrolig hurtigt tema. Det betyder også, du skal designe det mest fra bunden via Elementor. 

Nu bliver du måske lidt skræmt væk, men heldigvis har Elementor Pro en del gratis design skabeloner indbygget i deres bibliotek. 

Dermed er vores anbefaling også, at du kigger ind i page-builderes, da de har opgraderet WordPress markant. Faktisk er WordPress selv også i gang med at udvikle deres egen page-builder, Gutenberg, hvor du i fremtiden, kommer til at kunne designe alt fra header, indhold og footer i Gutenberg.

WordPress plugins

Det primære formål med WordPress plugins er at forbedre din hjemmesides funktionalitet. Plugins er lette at installere og aktivere, og det kræver ingen programmering. 

På nuværende tidspunkt er der tusindvis af gratis og betalte plugins bygget til forskellige formål. For eksempel kan du finde plugins som kan hjælpe dig med at implementere en kontaktformular, indholdsfortegnelse, kommentarfelt osv. Med andre ord, du kan finde en masse plugins som passer til dine behov. 

Selve implementeringen af WordPress plugins er relativt let. Selv for nybegyndere. Der findes både gratis og betalte plugins på WordPress. 
For at installere et WordPress plugins skal du trykke på knappen tilføj ny under plugins. Derefter skal du indtaste navnet på det pågældende plugin, du ønsker at installere i søgefeltet. Tryk på installer og til slut skal du trykke aktivere.

Vigtige WordPress plugins

Der findes et hav af WordPress plugins og derfor kan det være svært at vælge det rigtige. 

Faktisk tilbyder mange plugins det samme formål, og derfor er det vigtigt at have foretaget en grundig undersøgelse af, hvilke(n) du skal vælge. 

Af den grund har vi besluttet for at liste de bedste WordPress plugins, som er afgørende for at drive en WordPress hjemmeside:

  • Yoast SEO: Alt afhængigt af om du bruger tid på SEO, så mener vi, at Yoast SEO er et fremragende plugin. Dette plugin giver dig mulighed for at gøre dine sider og indlæg mere SEO optimeret.
  • Google XML Sitemaps: Dette plugin genererer automatisk en XML sitemap til din hjemmeside. En XML Sitemap er vigtig for at dine sider kan blive fundet på Google. Yoast SEO genererer dog automatisk et XML sitemap for dig.
  • GTM4WP: Dette plugin giver dig mulighed for at implementere Google Tag Manager og Google Analytics på din hjemmeside. Det er en stor fordel, hvis du kan indsamle data af dine besøgende.
  • Elementor Pro
  • WPRocket
  • Imagify
  • FileBird
  • GDPR Cookie Consent
  • Jet Engine (avanceret)
  • Redirection 
  • Yoast Duplicate Post

Indholdsfortegnelse

Få opdateringer og lær af de bedste

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del blogindlæget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email

Læs andre blogindlæg her

Webshop – Hjemmesideoptimering

Et begreb, der ofte bliver brugt i sammenhæng med hjemmeside optimering er “conversion rate optimization”. I en e-commerce kontekst, defineres CRO som et system til

Læs mere »

Få gratis marketing og webanalyse

Indtast dine oplysninger, og vi vender tilbage snarest muligt, hvor vi snakker om, hvad du gerne vil have ud af din gratis analyse.

Glædelig jul og tak for et godt samarbejde

Uanset hvor meget eller lidt vi har talt sammen dette år, betyder vores samarbejde stadig meget for os hos stammen.

Derfor vil vi gerne give en eller anden speciel julegave, som måske kan hjælpe dig i 2022. 

40% rabat på en video eller foto til hjemmesiden eller sociale medier.

Gaven kan afhentes på vores kontor dalbygade 40U 1. sal eller du kan booke en online samtale i min, Benjamin, kalender.

Glæder mig til, vi tales ved. God jul!